Tid til godt og sundt køkkenliv

Med sine solmodne råvarer og sine lange langsomme dage giver sommeren det gode køkkenliv nye dimensioner. Begynd madlavningen hånd i hånd i køkkenhaven, i skoven eller med fiskestangen i stedet for i supermarkedet med en god Kostplan. Eller køb gode lokale råvarer i en bod langs landevejen. At lave mad med sommerens råvarer og have tid og plads til at gøre det sammen er ren familiemeditation. Vi hygger os sammen og alle sanser er i brug.

Nyd de lange langsomme sommerdage og lad Facebook klare sig selv uden dine opdateringer. At riste skumfiduser, lave popcorn og bage snobrød sammen rundt om bålet er da 100 gange bedre end selfies og mad- og kattebilleder. Læg telefonen til opladning i køkkenskuffen fra JKE Design, der gemmer telefoner og anden teknik, mens det oplades og samtidig fjerner virvaret af ledninger og opladere fra køkkenbordet. Og smæk så benene op, nyd nuet og oplad dine egne batterier sammen med familien og gode venner.

Et godt køkkenliv

Køkkenet er ikke som alle de andre rum. Det er i køkkenet, at den sjove del af festen – og den sjove del af livet – foregår. Det er i køkkenet, vi begynder dagen med små øjne og store planer. Det er her, vi mødes og mærker hinanden over fælles måltider. Det er her, vi tager store og små beslutninger over opvasken. Det er her, vi græder og griner og vender verden, så den giver mening igen. Det er her, vi statusopdaterer med vennerne – både over nettet og over køkkenbordet. Det er her, vi nyder stilheden med dagens sidste kop kaffe – og siger godnat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *