B-Real, Xzibit og Demrick gæster VEGA som Serial Killers

Serial Killers er en nydannet gruppe bestående af rapperne B-Real (Cypress Hill), Xzibit og rapperen/sangeren Demrick. L.A.-trioen debuterede i oktober med et mixtape og giver den 20. september deres første koncert i Danmark, når de buster rim i Store VEGA.

Oplev B-Real, Xzibit og Demrick live, når de fyrer den af i et forrygende show med en blanding af gamle og nye hits fra deres individuelle og fælles repertoire. I foråret 2014 var gruppen på tour til en række store europæiske byer, hvor de begejstrede med deres hårdtslående og energiske optræden. De kommer derfor tilbage til Europa I efteråret med et eftersigende endnu bedre show, og denne gang omfatter touren heldigvis også Danmark.

B-Real, Xzibit og Demrick er To legender og et nyt talent

Serial Killers er en forholdsvis ny konstellation, men medlemmerne er på ingen måde nybegyndere. Trioen, der stammer fra Los Angeles,
består nemlig af to af west coast-rappens helt store veteraner, B-Real fra Cypress Hill og Xzibit, samt deres protégé Demrick,
der debuterede som soloartist i 2008.

Sammen udgav de i oktober mixtape’et Serial Killers Vol. 1, der indeholdt gæsteoptræden af respekterede rap-navne som Kurupt, Ill Bill og Hopsin, og som var produceret af anerkendte producere som Green Lantern, Statik Selektah, Notz og DJ Khalil.
Lyt til singlen herfra, “The First 48”.

Udover deres fælles materiale har især B-Real og Xzibit for længst cementeret deres status som legender takket være ikoniske udgivelser med Cypress Hill og Xzibit selv med hits som “X”, “Get Your Walk On”, “Multiply” og “Don’t Ya Dare Laugh” og “Smoke N Mirrors”.

Sidstnævnte stammer fra B-Reals hidtil eneste soloalbum, af samme navn, der udkom i 2009, mens Xzibit udsendte sit seneste album, Napalm, i 2012.

Erfaren protegé
Demrick udgav sit første solo mixtape, Audio Hustlaz, Vol. 1, i 2008 efter, at han og hans daværende gruppe var blevet opdaget af rapperen Kurupt. B-Real bidrog med produktioner og medvirkede på flere af mixtapets numre, og tog efterfølgende Demrick under sine vinger. Samtidig blev han introduceret til Xzibit.

Demrick har senere hen udgivet en hel stribe mixtapes, og i 2013 udsendte han så ep’en WingsUP. Han har desuden medvirket på flere numre af Cypress Hill (“It Ain’t Nothin”), som han også har turneret med samt på flere tracks af Xzibit. Lyt fx til nummeret “Man onthe Moon”, der har været i rotation på bl.a. MTV.

Pant A Entertaiment / Smokenhagen præsenterer
Serial Killers (US)
Lørdag den 20. september kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
375 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *