Sådan får du nogle bedre firmagaver

firmagaver

Det kan være svært at lave om på et menneske, der er dårlig til at give gaver. Den bedste løsning kan derfor være, at det er en anden end chefen, der træffer beslutningen om firmagaverne.

Vi kender sikkert alle sammen de mennesker, der bare er kronisk dårlige til at købe gaver. Det skyldes enten, at de er dårlige til at sætte sig ind i, hvad andre gerne vil have, eller at de udskyder det med at købe gaverne, til der ikke er nogen butikker, der har åbne. Nogle kan måske huske den scene fra serien Venner, hvor Joey og Chandler har glemt at købe julegaver, og derfor må på tankstationen og finde nogle gode gaver. Det bliver blandt andet til et Wunderbaum og plastikbeskyttelse til et toiletsæde.

Hvis du lidt får samme flade fornemmelse, når din chef giver gaver, kan du her få noget inspiration til, hvordan du kan få ham eller hende til at købe nogle bedre gaver til jer. Det kan være til jul, til virksomhedens jubilæum, eller hvis I har tradition for at give hinanden gaver, når I har fødselsdage. Der findes mange forskellige former for firmagaver. Læs mere her.

Spørg om du må stå for gaverne

En oplagt måde til at sørge for, at alle i virksomheden får en gave, som de bliver glade for, er ved at foreslå din chef, om du må stå for gaverne. Han eller hun skal bare give dig et budget, så skal du nok tage hånd om det. Det kan være, at du udvælger en ting, som I alle sammen skal have. Det kan også være, at du bestemmer, at I alle sammen skal have et gavekort. Det er en nem og hurtig løsning. Så kan I selv gå ind og vælge, hvad I gerne vil have i gave. På den måde er der ikke nogen, der får noget, som de ikke ville have.

Få studentermedhjælperen til at tage sig af det

Hvis du ikke selv har tid til at stå for gaverne, må du prøve at få en anden end chefen til at stå for det, så I kan slippe for de dårlige gaver. Det kan være en studentermedhjælper, en piccoline eller lignende. Det skal helst være en, hvor det er nemt for dig at komme med nogle forslag til, hvilke firmagaver som I skal give. På den måde kan du også være med til at påvirke processen.

Det er aldrig en god ide, hvis du får lagt opgaven med gavevalget over på en af dine andre kolleger, der har lige så travlt som dig. Det er ikke fair.

Prøv at lave om på din chef

Den sværeste løsning er selvfølgelig, at du prøver at lave om på din chef ved at få ham eller hende til at købe firmagaver tidligere eller til at vælge nogle bedre gaver. Det er begge dele noget, der vil være svært at lave om på. Du kan prøve at sende links til gode gaver eller alliere dig med chefens sekretær, så I kan være flere til at påvirke ham eller hende.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *