Sådan holder du dit hus i stand

Det er lettere at forebygge fremfor at helbrede. Det gælder også for dit hus. Er du boligejer, bør du være interesseret i at vedligeholde dit hus – for en dag er det ikke dit længere. Holder du husets værdi oppe ved at passe på det, vil du være langt bedre stillet, når du engang sælger.

 

Når først hverdagen flytter ind, er det let at overse, hvilke opgaver der bør udføres for at passe på hjemmet. Denne artikel holder dig i ørerne med konkrete tips, der blot bør gøres én gang om året.

 

Har du svært ved at motivere dig selv til de opgaver, hvor du bliver beskidt, kan du med et par billige overalls løse det problem.

 

Damprens dine møbler

Ved at bruge en damprenser på møbler og andre overflader sikrer du en dybdegående rengøring uden brug af kemikalier. Det er de færreste, der har en damprenser i hjemmet, men man kan for små penge leje udstyret eller betale professionelle for at udføre rengøringen.

 

Dampen rengør, ved at damppartiklerne trænger langt ind i materialet og opløser det snavs, der måtte være. Dampen er effektiv til at fjerne det skidt, du ellers ikke kan nå med en klud. Den er også effektiv i forhold til dine tekstilmøbler, da den dræber alle bakterier og husstøvmider.

 

Puds vinduerne

Nogle synes, at vinduespudsning er helvede på jord, og det manuelle arbejde med alle husets vinduer forsømmes derfor af mange. Mindst én gang om året bør vinduerne dog få den helt store tur på begge sider.

 

Hvis ikke du er flittig med rengøringen, bliver dine vinduer nemlig de største syndere, når det kommer til at tiltrække svamp og råd. Specielt udvendigt udsættes vinduerne for vind og vejr, og det påvirker deres modstandskraft. Den indvendige side – specielt vinduerne i badeværelset – er også i farezonen, da listerne hyppigt udsættes for fugt.

 

Når du pudser vinduerne, skal du huske at tjekke deres tilstand. Ser alt godt ud – er listerne intakte og uden misfarvninger?

 

Tagrenderne

Tagrenderne er for dit fleste ude af syne, og derfor forsømmes de ofte. Gør det til en vane at undersøge tagrenderne mindst én gang om året. Rens dem grundigt, så de fungerer ordentligt og ikke tager skade.

 

Husk at male

Både inder- og ydersiden af dit hus samt dine møbler trænger til maling med jævne mellemrum. Malingen er ikke blot til pynt, men beskytter væggen eller muren. Sørg for at komme hele vejen rundt, så det ikke kun er indervæggene, der får en tur. Det er altså vigtigt, at du på skift får malet alle vægge og husets murværk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *