I dag har jeg været til frisøren, hvor jeg fik taget et godt stykke af længden. Mit hår var efterhånden blevet ret så langt, hvilket jeg som udgangspunkt var rigtig glad for, men det var desværre (og naturligvis) også blevet noget slidt. Min frisør og jeg blev derfor enige om at tage et ordentligt stykke af - både pga de slidte spidser og fordi hun mente det ville være fint til mit ansigt at “få åbnet lidt op” - det er blevet udmærket og der er nok ikke engang blevet taget så meget af, som jeg får det til at lyde som. Men, man skal jo altid lige vende sig til en ny frisure.
I morgen får jeg lige taget et billede af mit nye hår, men indtil da kommer lige et af de seneste billeder af mig, hvor man kan ane den gamle længde… Jeg skriver og skriver… Men jeg er sikker på I kender det fra jer selv - det er bare så underligt at være nyklippet og især hvis det er blevet en del kortere eller hvis man fx prøver en ny farve eller lignende.

og så poster jeg lige en video, i forlængelse til mit indlæg fra i går om Whitney og Lauren og deres fantastiske smag i tøj - hvor altså Whitney fører stort i “konkurrencen” om hvem af de to der er den bedst klædte (fedt med alle jeres kommentarer). Det lille videoeklip handler om at Whitney nu har designet sin egen tøjlinje… Klik på videon så burde den åbne i et nyt window så i kan se den.
.. 