Jeg skal uden tvivl have anskaffet mig flere fine jakkesæts her til foråret. Øverst på ønskelisten er lige pt. dette pæne et af slagsen, som er fra Whyred.
Et nyt designsamarbejde har netop set dagens lys. Det finske modehus Marimekko og det amerikanske skomærke Converse har indgået et samarbejde, hvor en fin forårskollektion af sneakers mikser Converses mest populære modeller med Marimekkoss karakteriske print.
Resultatet er de sjove styles på billedet, og selvom jeg jo er både klassisk og måske lidt kedelig størstedel af tiden, synes jeg virkelig at disse sneakers kan et eller andet.
De kommer alle til at koste 800 kr., og kan købes i udvalgte Marimekkobutikker og Converse forhandlere.
Under den svenske modeuge blev svenske Whyreds nyeste kollektion selvfølgelig også vist frem. Showet blev afholdte i Liljevalchs Konsthall og også her var danske Gertrud Hegelund på catwalken. Jeg synes bortset fra det, at hun ser helt forrygende ud!
Kollektionen er holdt i enkle mørkere farver kombineret med pangfarver som pink og grøn. Store striktrøjer, buksedragter, jakkesæts og nederdele blev der især vist en massa af, og blandt mine favoritter fra kollektionen er uden tvivl også den sten/pailletbesatte nederdel, der sammen med den pinke strik ser helt fantastisk ud. Jeg er også vild med de helt klassiske Whyred items, som de smalle herrebukser, skjorter, jakker mm., der altid har den helt rigtig pasform og snit.
Med både Copenhagen Fashion Week og Mercedes-Benz Fashionweek i Stockholm veloverstået, vil vi løbende vise billeder af vores favorit looks fra de bedste shows. Vi fik jo desværre ikke set så mange shows i år, men af dem vi så i København, og efter at have set billeder fra de fleste, er Veronica B. Vallenes klart blandt favoritterne. Præcis som under sidste modeuge.
Men nu skal det handle om Filippa K, der leverede et super smukt show på Bonniers Konsthall i Stockholm, hvor både den smukke svenske Frida Gustavson og danske Gertrud Hegelund gik showet. Farverne var holdt i brune, beige, pudder og grønlige nuancer, mikset med enkelte sorte og mørkeblå styles. Makeuppen var holdt helt naturligt og håret var fint og rodet. En meget smuk og troværdig kollektion der bestemt oser af Filippa K.
A Fashion Tale var på plads til showet, og har taget nogle rigtig fine backstagebilleder. Se dem lige her
Tirsdag åbnede ECCO op for modeugen med stor gallamiddag, modshow og overrækkelse af ECCO Walk In Style Awarden. Aftenen bød på lækker middag og godt selskab i smukke omgivelser på Rådhuset. Et helt i gennem fantastisk arrangement!
Kronprinsesse Mary har de sidste år været æresgæst, men det kunne hun jo af gode grunde ikke være i år. I stedet fik vi æren af skønne og altid glade Ole Henriksen, som var vært på showet.
Walk In Style Awarden hylder kvinder, der inspirerer andre kvinder gennem deres mod og kærlighed til livet, og vinderen får mulighed for at donere 250.000 kr. til et valgfrit velgørende formål. I år var det danske Renée Toft Simonsen, som løb af med prisen, og hun valgte at donere pengene til Plans arbejde med uddannelse for udsatte piger i Zimbabwe.
Et flot dækket bloggerbord..
Et noget anderledes show stylet af bl.a Simon Rasmussen i temaerne Nordic Grunge, Forrest Future og Red Passion.