











I sidste uge var vi ude og spise på den forholdsvis nyåbnede restaurant Barburrito på Skindergade i København. Vi var inviteret af Early Bird, der til de af jer der endnu ikke kender konceptet, tilbyder nogle af Københavns bedste spisesteder med 1/3 afslag i prisen. Det fungerer på den måde, at spisestederne fra dag til dag tilbyder deres sidste ledige borde til samme aften. Du kan derfor hver dag gå ind på Early Birds hjemmeside og “købe et bord” til samme aften med 1/3 skåret af prisen. Vi elsker selv at gå ud og spise og gør det ofte, så vi er selvfølgelig vilde med konceptet!
Barburrito er en mexikansk restaurant, der til trods for deres forholdsvis korte levetid og promovering allerede har høstet pæne anmeldelser og en generel populær omtale, blandt vores venner, kollegaer og bekendte i hvert fald. Så vi var spændte på at skulle prøve de mexikanske retter.
På opfordring prøvede vi stedets Frozen Margarita med chili, som helt klart kan anbefales! Dejlig stærk og perfekt til de forskellige mexikanske retter. På madfronten startede vi med snacks bestående af sprøde hjemmelavede flæskesvær og nachos lavet af madbananer med guacamole. Og til forret prøvede vi en råmarineret ceviche og en grillet majskolbe med koriandercreme ost og chili. En virkelig lækker og ikke mindst varieret start. Til hovedret fik vi en masse forskellige tacos, som alle smagte skønt. Især dem med tigerrejer og med kylling og sprødt skind var super lækre. Til sidst sluttede vi af med en frisk dessert bestående af en frossen chokolade mousse med chilimarineret ananas og passionsfrugt. Mums!
Lækker mad, gode cocktails og dejlig stemning. Alt i alt en rigtig god aften med Early Bird.
I kan finde Early Birds hjemmeside lige her eller følge Early Bird på Facebook her.
(Sponsoreret indlæg)



