urrem
Smykker til Kvinder

Skifte urrem? Ja, hvorfor ikke!

Hvorfor skifte din urrem? Jo, er du en rigtig fashionista, er der intet i din beklædning, der ikke bliver matched op mod resten af dit outfit! Det kan selvfølgelig også bare være, den gamle rem er knækket. I begge tilfælde er der vigtigt, at du får fundet en rem, der passer til uret – både fysisk og designmæssigt. Det får du opskriften på her!

Skal du skifte urrem af den ene eller den anden grund, finder du det største udvalg af smarte og moderne urremme på nettet. Urmagere og andre der sælger ure i butikkerne, har oftest kun remme hjemme til de mærker, de sælger, mens der er flere webshops på nettet, der sælger urremme, som passer til alle modeller. Det gælder for eksempel webshoppen Watchband, der fører et stort udvalg af urremme.

Hvordan finder jeg bredden på min nye urrem?

Når du skal finde den rigtige bredde på din urrem, handler det om måle afstanden mellem de to holdere, der holder remmen fast på urkassen. Passer urremmen i bredden her, kan du bruge remmen på dit ur, uanset hvordan bredden på resten af remmen er. Det er det mål, der står opgivet, når du kigger i produktegenskaberne på de enkelte urremme.

Du kan naturligvis også bare måle bredden på den gamle urrem. Men husk, at det skal være bredden af remmen, der hvor den monteres på uret.

Hvor lang skal min nye urrem være?

Når det kommer til længden på urremmen, skal den selvfølgelig passe til omkredsen på dit håndled. Så kan uret sidde på armen, uden at det generer dig i hverdagen.

Her er den oplagte mulighed at måle længden på den urrem, der allerede sider på uret. Alt efter om det er en todelt eller en urrem i et stykke, skal du tage to eller et mål. Er urremmen todelt med et spænde, skal du måle hver af de to dele for sig uden at medtage spændet i målet. Er urremmen i et stykke, skal du måle hele stykket på en gang.

Du kan også bare måle omkredsen på dit håndled og lægge en halv til hel centimeter til. Så får du mindstemålet på længden af den nye urrem.

Hvor tyk skal urremmen være?

Når du skal afgøre tykkelsen på din nye urrem, kan du naturligvis tage udgangspunkt i tykkelsen på den eksisterende urrem. Her er det igen målet ved montagestedet, der er det korrekte mål. For mange urremme er tykkest ved urkassen og bliver så tyndere ud mod samlingsstedet.

Du kan også måle tykkelsen på indersiden af den holder, du monterer remmen i på selve urkassen. Derved får du den maksimale tykkelse på remmen. For remmen må helst ikke være mange millimeter tykkere end uret, før det begynder at se forkert ud.

For at virke mest rigtig i forhold til uret, skal der nemlig helst være sammenhæng mellem tykkelsen på uret og på remmen. Har du et meget tyndt ur, skal remmen også være tynd, mens et tykt ur kræver en tyk rem.

Hvad med farve og stil på urremmen?

Når det kommer til farven og f.eks. mønster eller andre kendetegn ved urremmen, skal der også helst være en vis overensstemmelse med uret. F.eks. ser det dumt ud med guldspænder på urremmen, hvis urkassen er sølvfarvet.

Det samme er tilfældet, hvis farven på urskiven og remmen ikke harmonerer på en eller anden måde, eller der f.eks. er prikker på remmen og tern på skiven. Sørg for en sammenhæng, så ur og rem danner en helhed.

Kun på den måde, kan du sikre, at du får valgt den rigtige urrem til dit armbåndsur.

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *