Nogen gange trænger stuen bare til noget nyt. Måske er det bare nye puder i sofahjørnet. Det kan også være at både sofa og sofabord skal på genbrugen, så du fornyr hele stuen og får en helt anden stemning. Den kedelige plakat i køkkenet trænger måske også til at blive skiftet ud. Hvad med i stedet at skifte en hel væg ud? Du kan male en enkelt væg helt grøn, eller overveje fototapeter. Fototapet kan pifte ethvert rum op.
Hvad er fototapet?
Fototapet er tapet med et foto eller et grafisk design på. I stedet for traditionelt ensfarvet eller gentagende mønstre af det samme motiv, får du en hel væg, med et stort motiv. Motivet kan være hvad som helst. Ofte er det et forstørret foto. Fototapet opsættes med tapetklister, nøjagtigt lige som almindeligt tapet. Som ved almindeligt tapet er det vigtigt at overfladen er stabil og i god stand, så tapetklistret kan binde ordentligt. Derud over er der ikke den store forskel på fototapet og almindeligt tapet. Hvis du kan finde ud af at sætte almindeligt tapet op, så kan du også sætte fototapet op.
Hjem kære hjem
Hjem er tryghed. Hjem er det vi kender allerbedst. Vores møbler står hvor de plejer. Kaffekoppen fra i morges står der hvor vi efterlod den. Vi har det bedst når alting i vores hjem er nøjagtigt lige som vi forventer det. Selv om vi har brug for den tryghed og forudsigelighed, kan vi godt komme til at trænge til forandring. Nogen gange er det ikke nok at købe en ny bademåtte, eller skifte et par puder ud i lænestolen. Nogen gange er vi nødt til at forny med den helt brede pensel. Det føles utrygt at tænke på at gøre det. Det føles som en kæmpe beslutning. Men husk på at det du har nu også var nyt engang. I virkeligheden tog det jo ikke ret lang tid at vænne sig til det.
Hvis du synes at en hel væg er for stor en mundfuld, kan du bare vælge et lille udsnit af en væg. Eller prøve med en væg i det rum du bruger mindst. Gæsteværelset eller pulterrummet.
Kun fantasien sætter grænsen
Der findes alle mulige motiver at vælge i mellem. Endevæggen i din stue kan blive til et stort verdenskort. Enten med de tydelige blå markeringer for havet, eller i et mere nuanceret look hvor lande og kontinenter har forskellige farver. Du kan også vælge et antikt udsende, som leder tanken hen på fortidens opdagelsesrejsende. Du kan naturligvis også bare vælge sort på hvidt, hvis du ikke er til de helt store farver. Børneværelset kan piftes op med en Find Holger endevæg. Ugler, heste, biler og prinsesser, der er næsten ingen grænser. Du kan vælge de mere sarte farver som ikke forstyrrer så meget i rummets øvrige indretning. Du behøver heller ikke vælge en hel væg. Du kan sagtens nøjes med bare at dekorere et enkelt afsnit af en væg.
Tænk dig en gang, hvis du vågnede hver morgen til en skov klædt i forårets lysegrønne farver. Soveværelset er ofte det rum vi gør mindst ud af. Vi sover der jo bare. Forestil dig den kedelige væg du ser hver morgen, med et helt nyt fototapet i skønne farver, med et hav og en strand eller planeter. Palmer og blå himmel, uanset det kedelige vejr ude i den virkelige verden.