Hjemmet

Skab hyggelig udendørs belysning med dekorativ pullertlampe

I den mørkere tid er det ofte nødvendigt med ekstra belysning udenfor, ikke blot af praktiske årsager, men også for at skabe en hyggeligere atmosfære. Uanset om det drejer sig om gangstier, en indkørsel, haver, parker eller andre byrum, er pullertlamper et rigtig godt bud på en udendørs lyskilde. Læs mere om de mange fordele ved pullertlamper lige her.

Hvad er en pullertlampe?

Pullertlamper er meget populære lamper til udendørsarealer, der har brug for belysning. Pullerter kommer i mange forskellige udformninger, men fælles for dem alle er, at de som udgangspunkt består af en lampe indbygget i en lav stolpe. Derfor bruges lamperne til områder i jordniveau.

Lamperne bruges typisk til tydeligt at definere områder ved f.eks. at belyse indkørsler, gangstier, gårde og haver. Derudover er pullertlamper også yderst velegnede til at give lys ved indgangspartier hos virksomheder og forskellige offentlige udendørsarealer, såsom parker.

Udover sin praktiske funktion er en lyspullert også et dekorativt element, der er med til at skabe en hyggelig stemning i den mørkere tid på døgnet.

Pullertlamper kan fungere som en sikkerhedsløsning

Lyspullerter er generelt en meget alsidig belysningsform, der er ideel til en lang række formål. Især i erhvervsmæssig kontekst kan pullerter være en god investering. Pullertlamper bidrager med større sikkerhed på f.eks. fodgængerområder, parkeringspladser og andre udearealer, hvor der er risiko for ulykker eller kriminalitet.

Belysningen er med til at øge trygheden om aftenen eller natten, så man i højere grad kan færdes sikkert, når mørket falder på.

Et stort udvalg af designs

Selvom pullerter er beregnet til dine udendørs områder, skal de naturligvis matche din smag. Lamperne fås i et væld af designs og stilarter. Uanset om du foretrækker sort, klassisk sølv eller metallisk brun, finder du med sikkerhed en pullertlampe, der opfylder dine æstetiske ønsker.

Find stilrene pullertlamper for at skabe hyggelig belysning til de mørke timer og se din have, indkørsel eller dine gangstier få helt nyt liv, når solen går ned.

Forskellige former for montering – hvilken skal du vælge?

Når det kommer til montering af en pullerlampe, har du tre valgmuligheder: spyd, anker og overflademontering. Hvilken, der er den rette for dig, afhænger bl.a. af, hvor lamperne skal placeres, og hvordan forholdene er.

En spyd-pullertlampe skal monteres direkte i jorden. De kræver minimal installation, hvilket gør dem optimale som belysning på stier og i haver. Derudover er de fleksible og nemme at flytte rundt på, hvis dine lysbehov ændrer sig.

Anker-pullerten er designet til montering på en fast overflade, såsom flisebelægning eller et betonfundament. Her får du en mere stabil montering end en spyd-pullert samt en mere permanent løsning. En anker-pullert er ideel til områder med større trafik, og hvor lampen vil blive udsat for vind og vejr.

Til sidst er der den overflademonterede pullertlampe. Denne type skal monteres på en flad overflade og er ideel til steder, hvor der ikke er mulighed for montering i jorden eller på en fast overflade. En overflademonteret pullert er nem at installere og giver en hyggelig belysning på terrassen eller i haven.

Det er altså vigtigt at overveje, hvor dine pullerter skal placeres, før du vælger type.

 

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *