Der er ikke noget værre end konstant at føle, at der er et eller andet galt. Der kan være mange forskellige årsager til, at du oplever at have det underligt i det daglige, måske føler du dig meget træt, uoplagt, udmattet eller noget helt andet. Det er meget almindeligt for mange voksne i dag, men det kan være rigtig hårdt at gå med selv.
Det er først og fremmest vigtigt at kigge på, hvordan din dagligdag er sat sammen, og hvad der her kan være at tage fat på. Samtidig er det absolut ikke uhørt, at der er tale om noget psykisk – hvis du eksempelvis har en hård og uretfærdig chef, der presser dig, ligesom angst og depression også kan komme snigende og give dig symptomer, der føles fysiske.
Vær god til at få undersøgt dit helbred
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, er det naturligvis vigtigt, at du får undersøgt det grundigt ved din læge. Men det er også vigtigt, at du er god til ofte at gå til lægen for at få undersøgt flere forskellige ting. Nogle gange er det eksempelvis mangel på D vitamin eller et andet mineral i kroppen, der kan give dig utroligt træthed – alt dette kan måles hos lægen.
Det er også vigtigt, at du er på vagt over for de mange forskellige vaccinationer, du bør få som voksen. Af og til kommer der også en ny og vigtig vaccination, som du bør få, så du igen kan mindske risikoen for alvorlige sygdomme. En god og billig vaccination kan være med til at rede dit liv, og derfor er de vigtige at få taget til tiden.
Derudover er sund kost og rigeligt motion også vigtigt at få styr på. Kroppen har godt af at bevæge sig, og det er det eneste, der beviseligt kan holde din krop og dit sind yngre, at du sørger for at få dyrket noget motion.
Hvis du har problemer med at sove
Noget af det vigtigste for at leve et sundt liv, er at du sørger for at få sovet nok. Det er nemlig i søvnen, kroppen kan slappe af og løse alle de problemer, der end måtte opstå i kroppen. Derfor er det en rigtig god idé at prioritere søvn højt.
Men det er ikke altid muligt for alle at sove nok, for der er mange, der lider af en form for forstyrrende søvn. Det kan komme i mange forskellige typer, men hvis du egentlig kan falde i søvn hurtigt og sover nok timer, men du stadig føler dig udmattet og træt om dagen, så kan det være, at du har problemer med vejrtrækningen. En god indikator her er også, hvis din partner eksempelvis brokker sig over, at du snorker meget, da det kan være et symptom. En operation for snorken kan hjælpe dig med din vejrtrækning og gøre kvaliteten af din søvn langt højere, så du kan vågne op næste dag og være frisk og klar til en ny dag.