Hudplejeprodukter er vigtige; særligt om vinteren
Kosmetik

Tre vigtige hudplejeprodukter til vinterperioden

Hudpleje er enormt vigtigt hele året rundt, og kan hjælpe med at forebygge rynker, urenhed og andre gener. I vintermånederne lider mange af os af tør hud, fordi kulden kan være hård og ubarmhjertig mod huden. Derfor er det i de måneder vigtigt at skrue op for fugten i de hudplejeprodukter vi bruger til dagligt. Og der findes heldigvis et utal af forskellige produkter der har fokus netop på fugt. Læs med her for en gennemgang af vigtige hudplejeprodukter du kan inkorporere i dit hudplejeregime i vintermånederne.

Ansigtsmasker der giver fugt

Fugtgivende ansigtsmasker kan være rigtig effektive til at hud der trænger til et ekstra fugtboost. Det skal også lige nævnes, at fugt ikke kun er vigtigt for tør hud – fugt er nemlig også ekstremt vigtigt for kombineret, fedtet, uren eller normal hud. Afhængig af din hudtype kan du nemlig vælge en fugtgivende ansigtsmaske der passer lige netop til dig og din huds behov. Ansigtsmasker findes i mange forskellige udgaver: nogle skal pilles af og andre skal renses af med vand. Og nogle skal endda bare sidde over natten uden du behøver at gøre andet end at rense din hud som du normalt ville gøre morgenen efter.

Fugtgivende dag- og natcremer

I modsætning til ansigtsmasker bruges dag- og natcremer hver dag og er typisk en fast del af hudplejeregimet. De påføres efter rensning med sæbe og tonic for ikke at strippe huden for fugt samt tilføre den en masse pleje. Dagcremer giver typisk din hud noget beskyttelse, hvorimod natcremer har fokus på næring og fugt. Natcremer er derfor lidt mere tykke eller fede. Her kan du også vælge en dag- eller natcreme, der indeholder ekstra meget fugt til de kolde og tørre vintermåneder. På den måde kan du sikre dig at din hud får lidt ekstra pleje.

Ansigtsolier og serum

Hvis du kan mærke på din hud, at en fugtgivende ansigtsmaske og ansigtscreme ikke er helt nok, så er en ansigtsolie eller en serum nok noget for dig. Ansigtsolie og serum er nemlig fyldt med fugt og tilføjer bare lige det ekstra boost som din hud typisk har brug for i vintermånederne. Men hvor passer en ansigtsolie eller serum ind i dit hudplejeregime? Når du har renset din hud med en sæbe og påført tonic, smører du dit ansigt ind i olien eller serum. Dernæst påfører du din ansigtscreme. Din hud vil føles fløjlsblød og næret.

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *