De fleste fashionistas kan ikke få nok glamour i hverdagen og er sjældent blege for at føre de festlige fornemmelser helt ud til fingerspidserne med funky farver.
Dette efterår går danske Appeal4 hele vejen og lancerer en kollektion af forførende fashionable efterårsfarver, designet i samarbejde med den ukronede dronning af hverdagsglamour, Camille fra bloggen Clamour4Glamour.
Camilles gode øje har tidligere været brugt i samarbejder med tøjmærker som Envii og Minus, men det er første gang Camille kaster sig ud i beauty-universet, hvor hun nu har skabt en kollektion af 10 markante lakker, der alle reflekterer hendes forkærlighed for efterårets metallic-effekt.
”Jeg er så tilfreds med de 10 farver, vi har skabt ind til videre. Der er plads til forskellige personligheder, stilarter og humør, hvor hver farve er lidt tvetydig. De skifter nuance efter lyset og øjet der ser, og jeg elsker, de giver anledning til fortolkning,” siger Camille.
De første tre lakker der sendes ud, er specielt udvalgt af Camille som hendes personlige efterårsfavoritter. Her får den mørkere og køligere sæson metalliske komplementer af elektrisk blå, glimtende muldvarpegrå og glitrende bordeaux, der alle er som skabt til at give et touch af glimrende glamourøs glæde midt i efterårets grålighed.
De første tre lakker vil være i butik fra uge 38 og kan kendes fra Appeal4s øvrige sortiment ved at de bærer Galmour4Glamours signatur i toppen
Pris: 79 kr. per styk