Rejser

Derfor skal du tage på skiferie i Norge

I vinterens mulm og mørke er det nemt at blive lokket til at tage en ferie til varmere himmelstrøg i sydens sol, men faktisk kan det være mindst lige så sjovt at tage til steder, hvor minusgraderne er voldsomme og sneen er høj. Du har sikkert gættet det, det er nemlig skiferie, der er tale om!

 

Skiferie er for både børn og voksne. Det er sjovt og sundt, og når først du har prøvet det, tager du med stor sandsynlighed afsted igen. Og så skal det da også lige nævnes, at en skiferie også giver mulighed for sol på næsen. Hvis du rammer sæsonen rigtigt, kan du selv fra en skiferie i Norge eller Sverige være heldig at komme hjem med en flot tan.

 

Hvad indebærer en skiferie?

En skiferie er egentlig bare en ferie som alle andre, men hvor du hygger dig lidt mere med den daglige motion, end du gør til hverdag. På en skiferie står du selvfølgelig på ski, du spiser pomfritter i kulden, griner hele dagen og varmer dig foran kaminen med store strømper på om aftenen.

 

På en skiferie i eksempelvis Norge lejer du en hytte eller bor på et hotel, der ikke ligger langt fra et sted, hvor du kan stå på ski. Dette sted kaldes et skisportssted. Her er der store bakker, caféer og skiskoler og en masse andet sjov og spas, som du kan hygge dig med i løbet af din ferie. På samme sted kan du som regel også leje ski, sko, briller og andet udstyr til din aktive ferie i sneen, hvis du ikke allerede har det derhjemme.

 

Mange skisportssteder – også i Norden – har efterhånden et væld af andre aktiviteter for at trække turisterne til. Det kan f.eks. være indendørs swimmingpool, bowling eller sportshal. Så går du træt i skiene en dag eller to, kommer du ikke til at kede dig. Der er altid noget at give sig til på de store og moderne skisportssteder.

 

5 gode grunde til at tage skiferie i Norge

Der er selvfølgelig masser af gode grunde til at tage på skiferie, og beskrivelsen af selve skiferien er næsten en god nok grund i sig selv. Hvis du alligevel er i tvivl, om det er det, du vil i år, så skal du læse med herunder, hvor du får 4 gode grunde til at tage på skiferie i Norge:

 

  1. Skiferie er sjovt
    Du vil med stor garanti gå rundt med et kæmpe smil, den tid du er på skisportsstedet. Det gælder typisk også for nybegynderen, som bruger det meste af ferien på rumpen i sneen.
  2. Skiferie er sundt
    Du får rørt dig en masse, og du opdager garanteret slet ikke, hvor sund du egentlig er på denne ferie (bortset fra indtagelsen af pomfritterne).
  3. Skiferie er mindeværdigt
    Kan du huske den uge, du lå og dasede i solen på en strand i Sydeuropa sidste år? Nej – sikkert ikke. På skiferien har familien/vennerne tid til hinanden og bliver rystet sammen på en helt speciel måde.
  4. Skiferie er smukt
    Især hvis du vælger at tage til et land som Norge, som byder på formidable naturoplevelser og skiudfordringer for både begyndere og øvede.

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *