Kosmetik

Vælg hudpleje til din hudtype

Det er vigtigt, at du vælger hudplejeprodukter, der passer til din hudtype. Det er med til at sikre dig den smukkeste hud.

Når du skal vælge hudplejeprodukter, er det vigtigt, at du vælger nogle, der passer til din hudtype. Det er med til at gøre, at din hud får den allerbedste pleje, og du vil derfor få den smukkest mulige hud. Men hvordan ved du, hvilken hudtype du har, og hvilke produkter du skal bruge? Herunder kan du læse om de forskellige hudtyper, så du kan finde ud af, hvad der passer bedst til dig.

Fedtet hud

Overskriften ”fedtet hud” siger næsten det hele: Det er hud, der er glinsende at se på og kan føles fedtet, når du rører ved den. Huden er typisk grov med synlige porer, og du vil have tendens til uren hud og bumser. Det kan virkelig lyde som, at du har trukket nitten med denne hudtype, men der er dog det positive ved den, at du får rynker senere end ved andre hudtyper.

Et af de mærker, der har mange produkter til dig med fedtet hud, er Vichy. Det er en hudplejeserie, der er skabt med kildevand fra et vulkanområde i Frankrig. Vichy fremstiller både cremer og renseprodukter til fedtet hud. Du kan for eksempel finde dem hos Apotekeren.dk.

Tør hud

Når du har tør hud, vil huden i dit ansigt føles stram. Måske skaller den ligefrem af. Det skyldes, at den ikke producerer fedt og talg nok. Huden mangler derfor elasticitet og vil være fuld af små rynker. Det er vigtigt, at du undgår at udtørre din hud yderligere.

Du skal derfor vaske den med lunkent vand (varmt vand udtørrer), bruge en rensecreme, der passer til din hudtype og bruge oliebaserede cremer. Vichy har renseprodukter til flere forskellige hudtyper, dermed også til tør hud.

Sart hud

Har du sart hud, bliver du nemt forbrændt, du får ofte reaktioner på grund af make-up, og du har let ved at klø og rødme. Derudover kan din hud både være fedtet, tør eller en kombination af de to.

Det vigtigste er, at du vælger gode neutrale hudprodukter til dit ansigt, der ikke vil irritere det. Gå gerne efter produkter, der er allergivenlige for at være på den sikre side.

Kombineret hud

Denne hudtype er meget almindelig og er en kombination af forskellige hudtyper. Du vil typisk have fedtet hud i panden, på næsen og hagen. Det, der også kaldes T-zonen. De øvrige områder i dit ansigt vil enten være normale eller tørre. Kombinationen af fedtet og tør eller normal hud kan gøre det lidt sværere for dig at give din hud den rigtige pleje.

Der findes produkter, der er skabt specielt til kombineret hud, men i mange tilfælde opnår du det bedste resultat ved simpelthen at bruge to forskellige former for produkter. Det kan for eksempel være de ovennævnte produkter fra Vichy til fedtet hud i T-zonen og så nogle produkter til tør eller normal hud i resten af ansigtet.

Normal hud

Normal hud er hverken tør eller fedtet, sart eller en kombination af de førnævnte. Den ser frisk og klar ud det meste af tiden. Det kan selvfølgelig ske, at du får en bums, men det er generelt ikke noget, som du er plaget af. Din hud kræver derfor ikke mange hudplejeprodukter, men daglig rens og påføring af creme er selvfølgelig stadig et must.

Du kan måske også lide...

1 Kommentar

  1. Tina siger:

    Rigtig godt nytår!
    Meget fint indlæg med gode forklaringer – tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *