Om vinteren er det værste at have kolde og frosne fødder i skoene eller støvlerne. Om sommeren er der næsten ikke noget værre end svedige tæer, der blot venter på at blive sluppet fri fra skoene og få luft. Begge scenarier kan du imidlertid imødekomme ved at vælge de rette strømper efter den type fodtøj, du vil have på. Der er nemlig stor forskel på, hvilke krav henholdsvis dine vinter- og sommerstrømper skal leve op til for at holde dine fødder friske og sunde. I dette blogindlæg får du derfor tips til, hvordan du finder de perfekte strømper til brug året rundt.
Strømper til forår og sommer
Det kan næppe komme som en overraskelse, at du i vinter- og efterårssæsonen skal gå efter andre materialer end om sommeren og foråret. Et af de mest populære materialer i produktionen af strømper er bomuld. Bomuld har flere fordelagtige egenskaber, som gør materialet velegnet til sommer- og forårsstrømper. Bomuld er blødt og er derfor rart og ugenerende. Bomuld føles desuden let. Foruden at vælge bomuld er det også en god idé at vælge strømper i forskellige varianter. Sørg for at have langskaftede strømper, hvis du skal have en forårsstøvle på. I dine sneakers er det ideelt med footies, og i ballerinaer eller stilletter kan du lede efter fodletter. Fodletter skærer næsten helt nede ved tæerne, hvilket gør dem usynlige.
Strømper til efterår og vinter
Har du fyldt strømpeskuffen godt op med bomuldsstrømper til sommer- og forårsbrug, skal du formentligt ud og finde nogle gode substitutter. Ganske vist har bomuld en række fordele, men er ikke det mest optimale, når kalenderen viser efterår og vinter. Bomuld kan ikke holde på varmen, og bliver dine fødder alligevel varme, leder bomuld ikke fugt væk fra dine fødder. Derimod vil bomulden suge fugten op, hvilket senere vil afkøle dine fødder og bidrage til forringet fodhygiejne. Ligesom dine vintersko skal kunne holde dine fødder varme og virke isolerende, skal dine strømper også have disse funktioner. Uld og syntetiske er materialer, du kan gå efter. Begge materialer er svedtransporterende og vil derfor ikke holde på fugten fra dine fødder.
- Uld er et naturmateriale og har en unik absorberingsevne. Samtidig har uld den egenskab, at det kan dræbe bakterier. Med uldstrømper i skoene undgår du således dårlig lugt.
- Polyester er et syntetisk materiale, der typisk bruges i produktionen af strømper. Polyester kan også aflede fugt og sved fra dine fødder. Polyesterstrømper virker dog ikke ligeså isolerende som uldstrømper. Ikke desto mindre er polyesterstrømper glimrende i forhold til åndbarhed.
Strømpen, du kan bruge året rundt
Virker det besværligt at skulle lede efter strømper i forskellige materialer alt efter årstid? Så er der mange gode grunde til at investere i strømper fremstillet i bambus. Bambus er i løbet af de seneste par år blevet et populært materiale at anvende særligt til strømper og undertøj. Populariteten betyder også, at du nemt kan finde et stort udvalg af bambusstrømper. Men hvad er det særlige ved bambusstrømper?
- Bambus er først og fremmest et naturmateriale, og bambus er væsentligt mere bæredygtigt sammenlignet med bomuld.
- Bambusstrømper kan bruges året rundt, da materialet har evnen til at regulere temperaturen. Når dine fødder er varme, vil strømperne virke kølende. Omvendt vil bambusstrømperne virke varmende, når dine fødder er kolde.
- Uanset om dine fødder bliver svedige og/eller fugtige om sommeren eller vinteren, er bambusstrømperne en sand problemløser. Bambusfibrene har den egenskab, at de afleder fugt og sved fra fødderne. Dine fødder vil altså holde sig friske og tørre i både dine yndlingssneakers og i dine varme vinterstøvler.
- Bambus har – ligesom uld – en antibakteriel funktion og bidrager derfor til en forbedret fodhygiejne året rundt.
- Sidst, men ikke mindst, er bambus yderst slidstærkt og holder til mange vaske. Derudover slipper du for strømper, der mister faconen og får en kedelig, forvasket farve.