Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Er du også fuld af sløvhed og mangler energi? Og bliver du forpustet af at gå op ad trappen? Så er det måske nu, du skal gøre noget ved det. De to vigtigste elementer i at få mere energi er kost og motion. Det kan dog være svært at finde ud af, hvor du skal starte, og derfor har vi her lavet en lille guide til dig, der gerne vil have dit energiniveau højere op i hverdagen.
Gå dine kostvaner efter i sømmene
Noget af det vigtigste, hvis man vil have mere energi i hverdagen, er din kost. Hvis du spiser meget hvidt brød og meget sukker, kan det skabe hurtig energi. Men i længden kan det betyde, at du bliver endnu mere sløv.
Derfor kan det være en god ide at lave en kostplan, der kan give dig motivation til at spise mad, der giver dig en bedre energi. Som en start kan du tage kontakt til en kostvejleder, der kan lave en kostplan, der passer til lige netop dit behov. En kostvejleder kan give dig den første motivation og viden og give dig den rette start på at spise bedre.
Der er flere små kostændringer, du kan lave med det samme. Det ene kan være at sætte din kaffe-kvote ned. Selvom man måske kan tænke, at man får mere energi af kaffe, kan kaffe i for store mængder også dræne dig for energi. Så skær ned på kaffen og lav en sund smoothie, som holder længere.
Et andet nemt råd kan være at spise flere mindre måltider i stedet for at spise store måltider. Fordel dagens mad ud på fem mindre måltider frem for tre store hovedmåltider. I disse mange måltider skal du have grove kulhydrater, proteiner og sundt fedt hver gang. Disse ting tilfører dig nemlig mere energi.
Dyrk noget motion, der gør dig glad
Når det gælder om at komme i gang med at dyrke motion, kan motivationen ligge i at dyrke noget motion, der gør dig glad, og som du har lyst til. Det vigtigste er nemlig ikke, hvad du træner − men at du træner. Så hvis du kan lide at svømme eller danse, så er det det du skal gøre. Og så skal du afsted mindst tre gange om ugen i en time. Det er også derfor, at det er vigtigt, at du har lysten og derigennem også motivationen.
En anden ting, der er godt, når det gælder træning, er variation. Variationen kan skabes, når du kombinerer energigivende træning, der har fokus på kondition, med yoga eller pilates, der nedbryder stresshormoner og hjælper kroppen til at genopbygge sig selv.
Lav dine generelle vaner om
Helt generelt gælder det om at lave dine vaner om og så holde fast i dem. Lige så snart du har været i gang i et stykke tid, er det nemmere at gøre det til en vane. Og det er vigtigt – især når det gælder kost og motion. Hvis du ikke holder fast, vil du langsomt miste din energi igen. Så hold fast i vanen og kom i gang med at få mere energi med det samme.