Fashion

Find ny inspiration til din stil

Kigger du morgen efter morgen ind i klædeskabets dybder og konstaterer, at du absolut intet har at tage på? Som vi alle sammen ved, skyldes det velkendte problem ikke, at vi bogstaveligt talt intet tøj har – men i stedet, at det tøj, vi har akkumuleret i løbet af årene bare ikke længere afspejler det menneske, vi er i dag.

Vores personlige stil udvikler sig hele tiden, og sørger vi ikke for regelmæssigt at skifte ud i klædeskabet, risikerer vi at køre død i det. Det er om at finde din indre Marie Kondo frem, få sorteret de gamle klæder i gem-, sælg- og giv væk-/doner-bunker – og komme ud og finde inspiration til, hvad du nu skal fylde al den nyfundne plads i dit klædeskab med.

Observer og lær af andre

Et godt sted at starte, når du vil forny din stil, er at give dig selv en ordentlig bunke nye indtryk. Inspirationen blomstrer, når fantasien fodres med ukendte sanseindtryk – og hvor innovative, vi end selv mener, vi er, så er det bare nemmere at skabe nye looks ved at plukke idéer fra andre og sætte dem sammen på kryds og tværs. Dette tip fungerer indrømmet bedst, hvis du bor i en større by og kan slå røven i et cafésæde, en parkbænk eller lignende et par timer – men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre længere ude på landet. Her vil det så bare gå mere ud på at observere dine venner, når I ses til hygge i hverdagen, og at kaste et ekstra blik på kollegernes tøjvalg på arbejdet.

Find fede blogge – og læs på lektien

Ud over at observere andre mennesker ude i virkeligheden, så er der også masser af inspiration at hente rundt omkring på nettet – og det vil som regel være en del mere outreret, innovativt og spændende, end hvad du kan spotte i dine fysiske omgivelser. Snus f.eks. lidt rundt på relevante hashtags på Instagram og find mode-influencere eller andre stilbevidste individer, hvis stil du gerne vil følge. Pinterest og TikTok er også ideelle platforme, hvis du vil have tøjinspiration i simple, billedbaserede formater, og på YouTube kan du dykke lidt dybere ned i stoffet. Blogge er også fremragende til dette. På denne hverdagsblog for mænd og kvinder kan du f.eks. læse om behagelige chinos, en guide til pyjamas til mænd, fordelene ved bambustøj – og meget mere interessant læsestof til stilinspiration.

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *